Blåvand er den kendte bade- og ferieby. Her finder I fantastiske badestrande med fint hvidt sand og høje klitter. Den hyggelige by byder også på gode shoppingmuligheder. Besøg også Blåvand Zoo hvor I får 20 % rabat på entrébilletten med DanCenter.
Blåvandshuk Fyr er opført i 1900 på Danmarks vestligste punkt. Lyset fra det 39 meter høje fyr kan ses mere end 42 km væk. Fyret er stadig i funktion i dag, og det er muligt at komme op i fyret.
Tirpitz-stillingen er et levn fra 2. verdenskrig og en del af Atlantvolden, som blev opført af tyskerne. Tirpitz-stillingen består af to bunkere, som i dag er omdannet til museum.
Naturbussen i Ho kører i området omkring Blåvand, Ho og Blåvandshuk i en særdeles terrængående bus. Der er således kun få steder bussen ikke kan færdes. Naturbussen er derfor en oplagt transportmulig, hvis I vil besøge og opleve fuglereservatet Langli i Ho Bugt, og den særprægede halvø Skallingen.
Blåvandshuk Golfbane er en smuk 18 hullers golfbanen, som ligger med udsigt over Ho Bugt. Her finder I spænding og udfordring for både de øvede golfspillere og nybegyndere.
Legoland - oplev en verden bygget af Legoklodser. Her finder I et hav af forlystelser for hele familien.
Ribe VikingeCenter - oplev Ribe By, et mesterværk af et ingeniørarbejde. DanCenter giver 20 % rabat på entrébilletten.
I Esbjerg finder I en masse kulturelle tilbud og gode shoppingmuligheder. Besøg blandt andet Esbjergs Kunstmuseum eller Esbjergs Vandtårn, som er én af byens vartegn. I kan også tage på sælsafari ud til Fanøs østkyst
Rabat til attraktioner i Danmark
DanCenter giver rabat til en række attraktioner og seværdigheder nær Blåvand og i resten af Danmark. Se hvilke attraktioner I får rabat til her - Attraktioner med Rabat.